§22-spørgsmål af 12. oktober 2012 fra Enhedslistens it-ordfører Stine Maiken Brix til it-minister Ole Sohn:
Spørgsmål:
Justitsministeriet, http://www.justitsministeriet.dk/, Skatteministeriet, http:/
/www.skm.dk/, Udenrigsministeriet, http://um.dk/da og øvrige statslige
hjemmesider skal leve op til cookiebekendtgørelsen og dermed undlade
brugen af Google Analytics, i så fald hvad vil ministeren foretage sig for,
at det sker?
(Spm. nr. S 87).
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at staten, såvel som andre, naturligvis
skal overholde lovgivningen.
Det er Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med, at reglerne i
cookiebekendtgørelsen overholdes.
Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information
og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres
terminaludstyr (cookiebekendtgørelsen) trådte i kraft den 14. december
2011. Danske hjemmesiders brug af cookies ved hjælp af Google Analytics
skal ske i overensstemmelse med reglerne i cookie-bekendtgørelsen.
Dette omfatter også offentlige hjemmesider. Reglerne udelukker ikke
brug af Google Analytics eller andre analyseværktøjer, men stiller krav
til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger
i brugeres computere, smartphones og andet it-udstyr. Det betyder, at
hjemmesideindehaveren skal oplyse om, at der anvendes cookies på
hjemmesiden, og at brugeren herefter skal give sit samtykke til, at denne
er indforstået med, at oplysninger om brugerens brug af hjemmesiden
registreres.
Det vil i første række være de enkelte offentlige myndigheders eget
ansvar at føre tilsyn med overholdelse af reglerne. Det skal bemærkes,
at Erhvervsstyrelsen den 23. maj 2012 sendte et orienteringsbrev til
samtlige ministerier, regioner og kommuner for at gøre opmærksom
på de nye regler. Derudover vil Erhvervsstyrelsen føre et generelt
tilsyn med såvel offentlige som private hjemmesiders overholdelse
af cookiebekendtgørelsen, herunder behandle klager over eventuelle
overtrædelser.
(min kursivering)